Curling Club Odin

Curling i Vojens

Forfatter: Rikke Jensen (side 2 af 3)

Esbjerg Open 2020

I weekenden den 21.-23. februar, deltog “Team Odin”, med et hold til Esbjerg Open. Holdet bestod af Stig Jensen, Torben A. Jensen, Ove Elneff og Kjeld Jørgensen.

Fredags kampen mod “The Generations” endte uafgjort. Lørdag spillede holdet 2 kampe. Den første mod “Team Sølvsten” som blev til en hæderlig sejr. Den anden kamp derimod, var der der ikke meget der lod sig gøre for Team Odin og holdet måtte se sig slået af “Team Dr.Nielsen”. Søndag spillede holdet deres sidste kamp, som var mod “Team Flottenheimerz” og denne kamp blev desværre et nederlag.

Samlet endte det med en 15. plads til Team Odin.

Jysk / Fynsk mesterskab runde 4

Lørdag d. 8. Februar var Frederikshavn vært ved 4. runde af Jysk/Fynsk mesterskab. Der var 10 hold der deltog, og alle hold spillede 3 kampe. Curling Club Odin, deltog med deres “Team Odin” som denne gang bestod af Arne Andersen, Torben A. Jensen, Ove Elneff og Rikke Jensen. Holdet spillede nogle tætte og spændende kampe, og det endte med en vunden, en uafgjort og en tabt kamp.

Det var en rigtig god og hyggelig dag i Nordjylland og selvom isen drillede lidt, var det jo det samme for alle hold.

Efter denne runde er Team Odin nu på en samlet 4. plads inden finalerunden i Esbjerg den 21. marts.

HER Firmaturnering

Der er opdateret her på hjemmesiden, så kommende indlæg, resultater og stilling i ‘HER firmaturneringen’ bliver lagt under fanen Firmacurling – ‘HER firmaturnering’.

HER Firmaturnering 2. runde

Haderslev Erhvervsråd og Curling Club Odin har i samarbejde lavet er curling turnering for virksomheder i området. Der er 10 virksomheder der har taget imod udfordringen og nu er 2. spillerunde afviklet mandag den 28.oktober. Der var godt humør og alle var mødt op med med viljen og lysten til at lære spillet at kende og selvom mange mente at det var svært og de aldrig ville få det lært, endte det med nogle gode kampe og masser at godt kollegialt selskab.

Efter 2. Spillerunde er stillingen:

  1. Haderslev Kommune
  2. Mette Mums
  3. Øglænd System
  4. VVS Søberg
  5. LandSyd
  6. Danitech 2
  7. Danitech 1
  8. Sydbank
  9. Arkil
  10. Buch Advokatfirma

Næste runde spilles mandag d. 4. november kl. 18.45

Odin Cup 2019

26. – 27. oktober

Så er årets Odin Cup netop afviklet og selvom at isen kan være lidt finurlig, så har der været mange gode og spændende kampe og det har været en vellykket turnering. Alle hold har spillet 5 kampe og vinderen af Odin Cup 2019 blev Team Esbjerg 2, bestående af Tommy Kristoffersen, Bent Kristoffersen, Kurt Holm og Inge Hansen.

Tillykke til vinderne.

Rangering efter finalerunden;

  1. Team Esbjerg 2 – Esbjerg Curling Klub
  2. Team Odin – Curling Club Odin
  3. Team Wouter, Coulda, Shoulda – Aarhus Curling Klub
  4. Team Schack – Esbjerg Curling Klub
  5. Team Schulze – Curling Club Hamburg
  6. Team Curlingbørnene – Esbjerg Curling Klub
  7. Team Flottenheimerz Mix – Odense Curling Club
  8. Team Esbjerg 1 – Esbjerg Curling Klub

Håber at vi ses igen til næste år.

Team Esbjerg 2

HER Firmaturnering

Haderslev Erhvervsråd og Curling Club Odin har i samarbejde lavet er curling turnering for virksomheder i området. Der er 10 virksomheder der har taget imod udfordringen og den første spillerunde blev afviklet mandag den 7.oktober. Der var godt humør og alle var mødt op med med viljen og lysten til at lære spillet at kende og selvom mange mente at det var svært og de aldrig ville få det lært, endte det med nogle gode kampe og masser at godt kollegialt selskab.

Efter 1. Spillerunde er stillingen:

  1. Mette Mums
  2. LandSyd
  3. Danitech 1
  4. Arkil

Jysk/Fynsk mesterskab runde 1

I dag lørdag den 28. september afvikles den første runde af Jysk/Fynsk mesterskab i Vojens skøjtehal.

Der deltager 8 hold og kampene spilles kl. 9.00, kl. 11.45 og 14.30.

Der er gratis adgang til hallen, så kom forbi og støt det lokale hold.

Mindeord for Gunnar Kjær

Det er med vemod vi hører at vores æresmedlem Gunnar Kjær er afgået ved døden lørdag den 31. august 2019.

Han var medlem af klubben siden dens oprettelse i 1974 og har været en trofast og værdsat spiller gennem hele sin ”curlingkarriere”.

Hans forståelse for spillet og hans eminente slide var enestående.

Curlingklubben er Gunnar taknemmelig for hans mangeårige virke i klubben og hans aldrig svigtende interesse for sporten.

Den aktive periode stoppede for et par år siden pga. en mindre blodprop, men han var altid med ved vores fælles arrangementer til det sidste.

Vores tanker går til Inga og familien og vi vil alle mindes ham for aktive interesse for sporten og for klubben.

Arne Andersen

Curling Club Odin, Vojens

Formand

Sæsonstart 2019/2020

Så er sommeren ved at være på hæld og det er tid til at finde curlingskoene frem igen.

Vi byder alle tidligere, nuværende og kommende curlingspillere velkommen til curlingsæson 2019/2020.

Mandag den 2. september 2019, kl. 19.00-21.00.

Vi lærer dig det grundlæggende om spillet, regler, fejning, sten, isen og meget mere.

Så kom og vær med.

Vi vil stå klar til at hjælpe dig godt i gang og klubben udlåner  udstyr.

Den første måned er gratis.

Finalerunde i Jysk-Fynsk Mesterskab 18/19

Så har sidste runde af sæsonens Jysk-Fynsk Mesterskab været afholdt. En stor tak til alle som har deltaget i løbet af turneringen, der er spillet en masse god curling og spændende at komme rundt i de forskellige klubber der har været værter.

Sidste og 5. spilledag blev afholdt i Esbjerg. Der har i alt været spillet 63 kampe over de 5 dage og 16 hold har deltaget.

Tillykke til Team Schack fra Esbjerg Curling Klub, der blev dagsvindere med hele 3 sejre!

Samlet mesterskabs vindere blev:

Guld til Aarhus All Stars fra Aarhus Curling Klub,

Sølv til Team Flottenheimerz Plus fra Odense Curling Club

Bronze til Jyderne & 1 FYNBO fra Aalborg Curling Klub.

Næste sæsons Jysk-Fynsk Mesterskab indledes i Vojens lørdag den 28. september 2019.

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 Curling Club Odin

Tema af Anders NorenOp ↑